1½ time i skoven med hunden og så ‘Store samfundstænkere 2′

Som også første gang (med Zygmunt Bauman) stiftede vi denne gang bekendtskab med en humanistisk tænkende samfundskritiker, der bekymrer sig om menneskets vilkår i forhold til den udvikling kapitalismen dikterer.

For den tyske sociolog, Ulrick Beck, spiller globaliseringens betydning for menneskeheden en afgørende rolle, og han skriver om individualisering, social ulighed og værdifællesskaber både på nationalt og internationalt niveau. 

Hans bog Risikosamfundet (1986), er i dag italesat som et begreb, der dækker over kritisk samtidsdiagnose af det moderne velfærdssamfunds problemer – eller den sorte side af kapitalistisk produktionsudvikling. Den sorte side er udtryk for, at produktionens anvendelse af teknologi, påvirker og indgriber i naturen på måder, der hverken kan forudses eller håndteres af selv de best kvalificerede eksperter.

Det italesætter han også selv som ‘produceret usikkerhed’, og  taler om en risikopluralisme, som konsekvens af, at eksperter har forskellige opfattelser og beregninger og derfor ikke længere kan levere en entydig rådgivning til det politiske system.

Glæder mig til tredje foredrag

hvis paven var en kvinde …

ville han så også tøffe rundt i afrika og udbrede budskabet om, at kondomer gør aidssituationen værre … vel vidende at millioner af børn er forældreløse på grund af aids – og den manglende brug af beskyttende præservativer …

personligt er jeg glad for, at vi i skandinavien har haft Luther – og jeg kan kun være enig med de, der synes, at pavens udtalelser om, at brug af kondomer gør aids værre, er en skandaløs mangel på respekt for de tusinder af mennesker, der hver dag arbejder på at oplyse afrikanere om prævention i et forsøg på at komme aids til livs, og af de millioner af forældreløse børn, der lever med konsekvenserne af en sådan - for mig at se – uciviliseret og uværdig tankegang

hvis paven insisterer på at tøffe rundt og åbenbare sin mening som Guds repræsentant, så skulle han måske tænke før han taler …

jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvordan verden ville se ud, hvis paven var en kvinde … men det er nok et sidespring

I ♥ the cluetrain manifesto

Måske er jeg som sædvanlig bagefter: men jeg har lige opdaget the cluetrain manifesto - og det er da for genialt!

De starter sådan her:
“A powerful global conversation has begun. Through the Internet, people are discovering and inventing new ways to share relevant knowledge with blinding speed. As a direct result, markets are getting smarter—and getting smarter faster than most companies.
These markets are conversations. Their members communicate in language that is natural, open, honest, direct, funny and often shocking. Whether explaining or complaining, joking or serious, the human voice is unmistakably genuine. It can’t be faked.
Most corporations, on the other hand, only know how to talk in the soothing, humorless monotone of the mission statement, marketing brochure, and your-call-is-important-to-us busy signal.”

og så kommer de 95 teser om, hvordan markedet har ændret sig – og ændrer verden – læs det!

så står verden ikke længere ;-)

Morten kom hjem forleden og forkyndte, at Enhedslisten havde stillet et forslag, som han tilsluttede sig 100 %

Ha, hvem skulle have troet, at Morten skulle komme helt derud, hvor han var enig med Enhedslisten i noget som helst

Enhedslisten mener, at når der nu er råd til at bruge mange, mange milliarder på bankpakker til banker, der på grund af ubeskrivelig stor grådighed i deres topledelser faktisk har været grund til den nuværende krise, så burde man måske også tage sig råd til at lade dagpengene stige, så folk rent faktisk kan leve af dem – indtil de får et job igen.

Ligesom Morten, kan jeg straks tilslutte mig dette – og i lyset af, at der mandag d. 19. januar 2009 blev fyret over 50.000 mennesker i Europa og USA, så kan vi måske snart slippe for de tåbelige påstande om, at arbejdsløshed skyldes dovenskab og skal straffes økonomisk – for ellers gider de arbejdsløse ikke at arbejde.

Selvfølgelig gider de arbejdsløse at arbejde – hvem vil ikke gerne være i en meningsfyldt hverdag med skønne kolleger og den dynamik, der opstår i ens liv gennem daglig interaktion – fremfor at tulle rundt der hjemme og gå i stå??

Den promille, der virkelig ikke gider eller kan arbejde (fred være med dem, så lader de jo stillingerne være til alle os, der elsker at arbejde), skal ikke bruges til at skamme de nu hundredetusinde ud, der gerne vil arbejde.

Dem, der stadig er så tåbelige, at de holder fast i det fordrejede virkelighedsbillede af folks manglende vilje til at arbejde, burde skamme sig!!

Ja, det er altså min mening – men det er der jo nok heller ikke nogen, der var i tvivl om – jeg ved jo godt, at jeg bliver tålt på trods af mine røde tilbøjeligheder 

hm, så tæller også vi blandt de over 50.000, der blev fyret i mandags …

sort mandag, kalder politiken den dag, hvor direktører verden over satte navn på de mere end 50.000 som virksomhederne nu kan undvære

der var ikke tale om, at direktører verden over satte sig selv og deres ledelsesteams ned i løn, der var ikke tale om, at man belønnede loyalitet og engagement ved at finde alternative strategier og ride stormen af – nej, som sædvanlig smed man folk på porten – for hvad er de også andet end udskiftelige resourcer

morten var én af de uheldige – og sammen med fyring følger selvfølgelig skammen …

den skam vi kollektivt er blevet opdraget til at føle, den indre stemme der gentager, hvad politikere bruger som argumentation for at forfølge de arbejdsløse fremfor at gøre noget ved arbejdsløsheden, nemlig at det kun er tabere, der er arbejdsløse & at en fyring er både personlig og et personligt nederlag

bekymringen for fremtid og økonomi følger så skammen og sorgen over at skulle tage afsked med livsindhold, kolleger og tryghed

- dermed ikke sagt, at der ikke også er et lille lys der blafrer for friheden og muligheden for at skæbnen har noget helt nyt og måske bedre i vente … og troen på, at det nok skal lykkes – det skal det jo, for ellers er man nødt til at forestille sig nødvendigheden af at gå fra hus og hjem, muligheden for at gå i hundene … og det orker vi heldigvis ikke ret lang tid af gangen

tænk hvis politikere og virksomhedsledere verden over ville tage ansvar – for de mennesker, der har valgt dem ind og gjort det muligt for ledelser at sidde på topposter og grådigt hive milliongager hjem i nedgangstider uden så meget som en skelen til fremtiden – og til hvordan denne nyeste krise er opstået af deres egen grådighed …

en grådighed der langsomt (omend nu noget hurtigere) undergraver vores samfund som et sted, hvor man passer på hinanden og sikrer dem, der er dårligere stillet end en selv

og så et lille smil at slutte på: morten og jeg hygger os begge i bevidstheden om at være blevet et ægtepar

politik

er en interessant ting:

lige nu er alle fuld af begejstring over, at Barack Obama har vundet valget som den næste amerikanske præsident – og intet ondt om ham – men hvad er hans politik egentlig? Jeg kan ikke huske, at jeg én gang har hørt ham sige andet end Venstre gjorde her i Danmark, nemlig ordet ‘forandring’ – men som Venstre gjorde det, så har også Barack Obama glimret i sit fravær af snak om forandring fra hvad til hvad og hvordan …

jeg skal selvfølgelig ikke lægge skjul på, at jeg jo helst havde set Hillary Clinton som næste præsident for USA – ikke blot fordi hun er kvinde, super intelligent, erfaren, klog og har en reel politik – men også fordi hun brugte sin kampagne på at fortælle om, hvordan hun syntes amerikansk politik burde drives, hvilke reformer hun stod for, hvorfor og hvordan …

vi har så få politikere i dag, der har et reelt demokratisk og humanistisk indhold i deres politik – eller et indhold i det hele taget – men det bekymrer os åbenbart ikke, at velfærdssamfund verden over og i særdeleshed her i landet (uden kommentarer fra medier eller andre) lige så stille bliver demonteret – det bekymrer os ikke, at vi i stedet for en præsident i USA, der har en politik med indhold og en mening om, hvordan et samfund ser ud, så får vi endnu en retoriker, der ikke har kunnet eller villet tale om politik …

kunst og kultur som læremester

gik ind for at se på køer i Øksnehallen – sidste chance før de skulle spredes over hele byen i den danske version af Cow Parade … interessante tilgange, sjove, anderledes tænkende køer inkl. gamle Maren – men også en del ko-design, der var inspireret af foregående parader i henholdsvis New York og Stockholm

under alle omstændigheder var det flot at se alle køerne samlet i den smukke hal
- uploader nogle af billederne på 23 når jeg får dem sorteret

men den store oplevelse var den anden udstillinng, som jeg fik i tilgift: ‘ghettoen i vores hjerter’ en fotoudstilling af Jacob Holdt – ophavsmand til ‘amerikansk billeder’

vi har jo alle sammen en mening om racisme – og jeg har tidligere skrevet om, hvad jeg oplever som misforstået tolerance – nu er det ikke sådan at jeg vil trække alt i land – men Jacob Holdts udstilling satte tanker i gang om en måske naturlig reaktion på en intellektuel og følelsesmæssig ‘undertrykkelse af de anderledes’ – og måske er det, som han siger, vores pres og både udtalte og uudtalte mening om eget værd i forhold til deres ikke helt så værdifulde værd, der skaber en modreaktion – en slags protesterende holden-fast-i-traditionel-kulturnorm – som overlevelse … er det derfor der pludselig er kommet så mange tørklæder på gaden i København og kvinder, der ikke vil trykke mænd i hånden …

tørklæder …

I bare angst for at blive beskyldt for at være racist, er der opstået en uhyggelig form for misforstået tolerance. At Enhedslisten skal demonstrere deres anti-racisme gennem at hylde kvindeundertrykkelse – det er for mig det ultimative udtryk for netop begrebet misforstået tolerance.

Nu ved jeg godt, at de unge muslimske kvinder hævder, at de selv har valgt at bære tørklæde. Men jeg stiller så spørgsmåltegn ved netop udtrykket ‘har selv valgt’.

Er dette et valg baseret på en lang tradition for demokrati, ytringsfrihed og ligestilling? Er det formet på baggrund af et samfund baseret på næstekærlighed og syndsforladelse, på oplysningstid og årelang kvindekamp? Eller er dette valg taget på en baggrund, hvor man i virkeligheden ikke kan vælge anderledes, hvis man vil være en del af det samfund/den religion/den magtstruktur?

Vi har for mange hundrede år siden kæmpet mod enevælde, mod undertrykkelse og for friheden til uddannelse, værdighed og ligestilling for alle – og resultatet er blevet, at vi i dag lever i et samfund (mere eller mindre), hvor vi ikke bare skal tage ansvaret for os selv – men også skal tage ansvar for hinanden, fordi det er hvad næstekærlighed, demokrati og tolerance er baseret på.

Vi har også sammen defineret regler for det offentlige rum – og i dette rum føler jeg mig mere provokeret af den stolthed hvormed undertrykkelse bliver vist frem og normaliseret – end hvis jeg havde set en bar røv – hvilket jo er forbudt at vise frem i det offentlige rum.

Og lad os så slå fast. Jeg har ikke noget imod andre racer. Jeg er ikke engang specielt nationalistisk – kunne godt forestille mig at bo i et andet land – men nu må jeg alligevel pippe op – for jeg er træt af, at jeg som dansk kvinde skal føle mig for udstillet, når jeg bare har helt almindeligt dansk sommertøj på.