strandvejsvilla og stille glæder

sad forleden aften i mit 35 m2 kolonihavehus og tænkte: hvad skal man med strandvejsvillaer, store biler og andre statussymboler?

Næh, lykken er: når mand og ikke mindst tre underskønne-dybt-sovende-i-mærkværdige-stillinger pelsklumper føler sig trygge nok til ligge næsten bevidstløse rundt om i stuemøblementet, og jeg kan sidde lige så stille og betragte dem i stearinlysets skær …

om vreden – et forpustende, åndsopløftende foredrag

Ved statsdannelsen fik statsmagten voldsmonopol. Det lyder slemt, men har alligevel været godt … for med den stadige samfundsinsisteren på demokrati som individualisering – når vi alle skal være individer og ingen derfor længere er autoriteter (vores politibetjente bliver for alvor sendt på kurser for at lære at sige: dav, jeg hedder jens, er det her der er begået et mord) - ja, så opløses monopolet, og volden udøvet af den enkelte breder sig.

Vi er ikke en gruppe, et fællesskab, en stamme, en familie – vi er individer – og som sådan føler vi os også personligt krænket – af gud og hver mand – og vi vil ikke finde os i det – alt er jo nødvendigvis rettet mod mig som person, når jeg er individ. Ergo er det sgu’ personligt, når du cykler ind foran mig, din abekat.

Og da vi er individer, har vi også en naturlig ret til at blive hørt – det vi mener er vigtigt – så nu skal jeg fortælle dig, hvorfor jeg føler mig krænket af dig, din idiot. Hvad enten du nu er lærer, politibetjent, sagsbehandler, eller sød lille pige med lyse fletninger, så kan du få et par på lampen, ka’ du - og så ka’ du måske lære det!

Er vreden  i vækst, har den transformeret sig, eller har vi blot legitimeret den, spørger  Lars-Henrik Schmidt, professor, dr.phil. tirsdag aften i et foredrag arrangeret af Folkeuniversitetet i Århus, København (ja, nu har Århus givet op, der er for langt til Jylland, så de er ganske enkelt flyttet til København, smart for mig, der elsker de århusiansk folkeuniversitetsforedrag )

Høflighed er også i opløsning – hvilket betyder, at vi ikke længere har den sociale manual, der fortæller os, hvordan vi omgås. Vi forsøger at erstatte den med humor. Når man søger en medarbejder, skal denne ikke længere ‘kunne omgås’ men have humor – men kan humoren klare, hvad høfligheden kunne? Det er tvivlsomt! For hvor sjovt er det for eksempel at blive krænket – og når vi ikke skal være høflige, så må vi jo blive vrede og gi’ vreden luft – og for enden af vreden der skal luftes, ligger jo altid volden. Og den er der jo ikke længere nogen der har monopol på …

Vores super hyggelige, sjove, belæste og akademiske professor kom så langt omkring vreden, at jeg følte min horisont udvidet både med hensyn til idehistorie, historie, socialhistorie, filosofi og … ha, åndsopløftende var det – og jeg glæder mig til anden afdeling på tirsdag

fine blogs og én skør hjemmeside jeg kom forbi en dag

jeg faldt først og fremmest for indlægget ‘I see dead people’ – fin humor – men også fantastiske billeder på denne blog
http://lickerish.wordpress.com/

 

http://www.dogpoet.com/blog/

fin, fin blog – som ikke handler om hunde! lige nu har han lagt de skønneste billeder ud af sin nye kæreste og en lille niece

og så har jeg fundet dette skøre sted, hvis nogen har brug for undervise i økonomi eller måske lære lidt selv

http://www.divisionoflabour.com/music/
“This weblog offers a variety of song lyrics that instructors of economics may find useful in teaching economics. Each post includes a selection from the song’s lyrics and a brief assignment for students. This site has been accepted for publication in the Journal of Economic Education.”

til alle os der elsker hunde :-)

http://upsidedowndogs.com/

http://www.herald-citizen.com/index.cfm?event=news.view&id=9AD1E6EF-19B9-E2E2-67135CE024E11288

http://link.brightcove.com/services/link/bcpid1244679453/bclid1243717795/bctid1243743341 (som at se Tinka og mig på agilitybanen

kom lige forbi denne …

The3tenors-Carreras-Domingo-Pavarotti–Nessun Dorma

hørt før – men aldrig, aldrig for sidste gang …

så er dagen faktisk oprendt …

den dag hvor endnu et nyt livsafsnit begynder: Morten og jeg gifter os i dag

Det er en underlig tanke, at om ca. ni timer er jeg gift. Jeg har jo altid sat min frihed højt og haft en følelse af, at hvis jeg giftede mig, gav jeg slip på friheden. Sådan føles det også i skrivende stund … Samtidig føles det rigtigt, at vi gifter os. Specielt fordi vi har valgt at gøre det ganske stille – på Frederiksberg Rådhus.

Jeg har aldrig rigtig forstået, hvorfor det har været så vigtigt for andre at gifte sig. Og hvilken ændring det så giver – følelsesmæssigt i relation til hinanden, sig selv og dét at være et ægtepar. På den måde kommer der pludselig en helt ny livserfaring med i dét at have besluttet sig, og jeg er spændt på at finde ud af, om det reelt gør en forskel for mig at være gift. Og i så fald om det er en positiv forskel

dejlig oplevelse på trods af modstand

The Swan of Tuonela

Christian var syg i går, så min mor tvang mig til at gå til koncert i Radiohuset i stedet for ham – det viste sig at blive en vidunderlig musikalsk oplevelse – lige dele af intellektuel og intuitiv, kropslig oplevelse - programmet var:
Sibelius: Svanen fra Tuonela
Sibelius: Violinkoncert
Tjajkovskij: Symfoni nr. 5

Svanen fra Tuonela havde jeg ikke hørt før og blev så begejstret, at jeg nu vil dele den med jer

nice var vidunderlig

fem dage i Nice var præcis hvad jeg havde brug for …

28 grader, strålende sol, shopping, strand, blomster og caféliv – det gav livsglæde og perspektiv på jobproblemerne – gid jeg kunne få råd til fem sådanne dag hver måned, så er det jo ingen sag at være menneske

livet er ikke det værste man har …

Der er flere billeder på konzepta!