hvis du bare vil blive i godt humør og lidt klogere på ‘participatory culture’ (altså dig og mig og vores tid), så se de første 5½ minut – det er tiden værd!!
hvis du vil være en hel del klogere, så kig med så længe du orker (jeg er selv kun nået til 23. minut ud af 55½ minut )
og det er en underlig følelse …
pudsigt nok føles det lidt ensomt igen at komme til Danmark …
men var i går til inspirerende foredrag om de store tænkere – det handlede om ‘de svages sociolog’ Sygmunt Bauman, som jeg må tilstå, jeg ikke kendte til før i går – det var en spændende aften med en super god forelæser, så der kommer mere om i går aftes, når jeg har tid til at skrive nogle af de tanker ned, vi blev gjort bekendt med (arrangeret af Folkeuniversitetet i Århus)
jeg havde taget Tinka med til foredrag til forundring for alle – hvorimod ingen undrede sig i samme situationer i Wien, hvor man jo også må tage sin hund med på restaurant, café, konditori etc. - skæg lille kulturel forskel men også mere om det senere
de seneste billeder fra Wien og borgen er uploadet på 23hq.com/konzepta
Ved statsdannelsen fik statsmagten voldsmonopol. Det lyder slemt, men har alligevel været godt … for med den stadige samfundsinsisteren på demokrati som individualisering – når vi alle skal være individer og ingen derfor længere er autoriteter (vores politibetjente bliver for alvor sendt på kurser for at lære at sige: dav, jeg hedder jens, er det her der er begået et mord) - ja, så opløses monopolet, og volden udøvet af den enkelte breder sig.
Vi er ikke en gruppe, et fællesskab, en stamme, en familie – vi er individer – og som sådan føler vi os også personligt krænket – af gud og hver mand – og vi vil ikke finde os i det – alt er jo nødvendigvis rettet mod mig som person, når jeg er individ. Ergo er det sgu’ personligt, når du cykler ind foran mig, din abekat.
Og da vi er individer, har vi også en naturlig ret til at blive hørt – det vi mener er vigtigt – så nu skal jeg fortælle dig, hvorfor jeg føler mig krænket af dig, din idiot. Hvad enten du nu er lærer, politibetjent, sagsbehandler, eller sød lille pige med lyse fletninger, så kan du få et par på lampen, ka’ du - og så ka’ du måske lære det!
Er vreden i vækst, har den transformeret sig, eller har vi blot legitimeret den, spørger Lars-Henrik Schmidt, professor, dr.phil. tirsdag aften i et foredrag arrangeret af Folkeuniversitetet i Århus, København (ja, nu har Århus givet op, der er for langt til Jylland, så de er ganske enkelt flyttet til København, smart for mig, der elsker de århusiansk folkeuniversitetsforedrag )
Høflighed er også i opløsning – hvilket betyder, at vi ikke længere har den sociale manual, der fortæller os, hvordan vi omgås. Vi forsøger at erstatte den med humor. Når man søger en medarbejder, skal denne ikke længere ‘kunne omgås’ men have humor – men kan humoren klare, hvad høfligheden kunne? Det er tvivlsomt! For hvor sjovt er det for eksempel at blive krænket – og når vi ikke skal være høflige, så må vi jo blive vrede og gi’ vreden luft – og for enden af vreden der skal luftes, ligger jo altid volden. Og den er der jo ikke længere nogen der har monopol på …
Vores super hyggelige, sjove, belæste og akademiske professor kom så langt omkring vreden, at jeg følte min horisont udvidet både med hensyn til idehistorie, historie, socialhistorie, filosofi og … ha, åndsopløftende var det – og jeg glæder mig til anden afdeling på tirsdag
skal vi ikke beslutte os for at sige nej til usympatiske, underlødige tv-udsendelser som fx Sandhedens Time??
jeg har slet ikke forstået, hvorfor tv har så travlt med at fejre det uciviliserede i mennesket … hvis der så blot var intelligent humor iblandet – men det er jo blot uciviliseret, tragisk, usympatisk og underlødigt … skulle det være underholdning? gavne seerne? samfundet? næstekærligheden? vores intelligens? øh, eller hvad er meningen???
hæv da standarden, og lad være med at bruge det uintelligente argument, at det er hvad seerne vil ha’ – jeg er seer, og jeg vil ikke ha’ det!
gi’ os noget I kan være bekendt at stå som afsender på – og noget som vi seere kan være bekendt at se, taaak
jeg faldt først og fremmest for indlægget ‘I see dead people’ – fin humor – men også fantastiske billeder på denne blog http://lickerish.wordpress.com/
fin, fin blog – som ikke handler om hunde! lige nu har han lagt de skønneste billeder ud af sin nye kæreste og en lille niece
og så har jeg fundet dette skøre sted, hvis nogen har brug for undervise i økonomi eller måske lære lidt selv
http://www.divisionoflabour.com/music/
“This weblog offers a variety of song lyrics that instructors of economics may find useful in teaching economics. Each post includes a selection from the song’s lyrics and a brief assignment for students. This site has been accepted for publication in the Journal of Economic Education.”
ind imellem bliver det lidt for meget med at alt det etablerede (og hvis nogen kan finde ud af at strikke mig denne LV taske – så bliver jeg ellevild !!!!!) http://www.counterfeitcrochet.org/index.html
første de kedelige spørgsmål (smid dine svar som en kommentar, taaak):
1. køn?
2. alder?
3. udd.?
4. jobtitel?
5. kunstinteresseret ja/nej/midt imellem?
6. går på museum tit (hver måned)/nogle gange (flere gange om året)/sjældent/aldrig?
og så de sjove spørgsmål:
hvis jeg laver et online community for et kunstmuseum, hvad vil du så have:
7a. der skal være nogle kloge nogen til at fortælle om kunst - digital kunst/moderne/klassisk/al kunst?
7b. jeg vil se nogle eksperimenterende / provokerende online-udstillinger
7c. jeg vil ha’ en profil og mulighed for at connecte til venner, så vi kan blogge om kunst
7d. jeg vil ‘forbedre’ på Mona Lisa ved selv at male videre – og viske ud
7e. jeg vil chatte med kunstnerne / museumsfolkene
7f. jeg vil selv prøve at arrangere en 3D udstilling på nettet med kunstmuseets billeder
7g. jeg vil vise min egen kunstsamling hjemme fra stuen frem
7h. jeg vil lave mine egne albums med min yndlingskunst (fra dette museeum / fra alle mulige museer)
7i. noget helt andet, nemlig …
7j. jeg vil ikke gå ind på et online community for kunst, så jeg er ligeglad, ha
(men så fortæl mig lige hvorfor ikke, tak
ja, så er det twitter man skal være på – for at være cool – det er en slags stalking-site, hvor man kan følge alle mulige – mit problem er, at der ikke er nogen af dem jeg kender, som er på twitter, så jeg følger min underviser i digital retorik og en kat (i mangel af Steen & Stoffer) … måske jeg ikke har nok mening i mit liv
Christian var syg i går, så min mor tvang mig til at gå til koncert i Radiohuset i stedet for ham – det viste sig at blive en vidunderlig musikalsk oplevelse – lige dele af intellektuel og intuitiv, kropslig oplevelse - programmet var:
Sibelius: Svanen fra Tuonela
Sibelius: Violinkoncert
Tjajkovskij: Symfoni nr. 5
Svanen fra Tuonela havde jeg ikke hørt før og blev så begejstret, at jeg nu vil dele den med jer