hjerteskærende digt om voldtægt

Andrea Gibson – Blue Blanket

hvis paven var en kvinde …

ville han så også tøffe rundt i afrika og udbrede budskabet om, at kondomer gør aidssituationen værre … vel vidende at millioner af børn er forældreløse på grund af aids – og den manglende brug af beskyttende præservativer …

personligt er jeg glad for, at vi i skandinavien har haft Luther – og jeg kan kun være enig med de, der synes, at pavens udtalelser om, at brug af kondomer gør aids værre, er en skandaløs mangel på respekt for de tusinder af mennesker, der hver dag arbejder på at oplyse afrikanere om prævention i et forsøg på at komme aids til livs, og af de millioner af forældreløse børn, der lever med konsekvenserne af en sådan - for mig at se – uciviliseret og uværdig tankegang

hvis paven insisterer på at tøffe rundt og åbenbare sin mening som Guds repræsentant, så skulle han måske tænke før han taler …

jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvordan verden ville se ud, hvis paven var en kvinde … men det er nok et sidespring

overspringshandling

jeg sad og skrev noter til en bog jeg genlæser i forbindelse med specialeskrivning … og så tjekkede jeg lige nogle af de kvindelige kunstnere, der blev nævnt, ud på nettet … der er nemlig en ongoing diskussion vedr kvindelige kunstnere og deres manglende genialitet …

hvad synes I for eksempel om Artemisia og hendes selvportræt, jeg har svært ved at se, at hun skulle være mindre genial end sine samtidige mænd …

I kan se billedet i større udgave ved at klikke på det med musen – det er hentet fra Wikipidia
 

 

 

 

 og i en helt anden genre er der Audrey Flack, som også er værd at kaste et blik på – den tekniske kunnen er få forundt – og desværre ikke mig

Billedet har jeg hentet på Audrey Flacks hjemmeside

I kan se mere om dem begge på nettet

så er dagen faktisk oprendt …

den dag hvor endnu et nyt livsafsnit begynder: Morten og jeg gifter os i dag

Det er en underlig tanke, at om ca. ni timer er jeg gift. Jeg har jo altid sat min frihed højt og haft en følelse af, at hvis jeg giftede mig, gav jeg slip på friheden. Sådan føles det også i skrivende stund … Samtidig føles det rigtigt, at vi gifter os. Specielt fordi vi har valgt at gøre det ganske stille – på Frederiksberg Rådhus.

Jeg har aldrig rigtig forstået, hvorfor det har været så vigtigt for andre at gifte sig. Og hvilken ændring det så giver – følelsesmæssigt i relation til hinanden, sig selv og dét at være et ægtepar. På den måde kommer der pludselig en helt ny livserfaring med i dét at have besluttet sig, og jeg er spændt på at finde ud af, om det reelt gør en forskel for mig at være gift. Og i så fald om det er en positiv forskel

politik

er en interessant ting:

lige nu er alle fuld af begejstring over, at Barack Obama har vundet valget som den næste amerikanske præsident – og intet ondt om ham – men hvad er hans politik egentlig? Jeg kan ikke huske, at jeg én gang har hørt ham sige andet end Venstre gjorde her i Danmark, nemlig ordet ‘forandring’ – men som Venstre gjorde det, så har også Barack Obama glimret i sit fravær af snak om forandring fra hvad til hvad og hvordan …

jeg skal selvfølgelig ikke lægge skjul på, at jeg jo helst havde set Hillary Clinton som næste præsident for USA – ikke blot fordi hun er kvinde, super intelligent, erfaren, klog og har en reel politik – men også fordi hun brugte sin kampagne på at fortælle om, hvordan hun syntes amerikansk politik burde drives, hvilke reformer hun stod for, hvorfor og hvordan …

vi har så få politikere i dag, der har et reelt demokratisk og humanistisk indhold i deres politik – eller et indhold i det hele taget – men det bekymrer os åbenbart ikke, at velfærdssamfund verden over og i særdeleshed her i landet (uden kommentarer fra medier eller andre) lige så stille bliver demonteret – det bekymrer os ikke, at vi i stedet for en præsident i USA, der har en politik med indhold og en mening om, hvordan et samfund ser ud, så får vi endnu en retoriker, der ikke har kunnet eller villet tale om politik …

frida josefine

synes lige I skulle se et billede af min yndige og udtryksfulde niece

billedet er taget af min mor

og husk: der er flere billeder på konzepta!

reklameverdens dyre drenge

Suk, nu er jeg nødt til at harselere … igen. Det er ikke fordi jeg absolut vil være en sur mokke – men altså lige p.t. ser man på store bill boards en nøgen blondine, der fortæller at hun er til alt … og så spørger jeg: hvad tilfører det??

På Ågade har nogen overtegnet to af disse bill boards og skrevet slagord som ’stop med at kommercialisér verden’ og ’stop kvindefornedrelsen’ – fint, tænker jeg, MEN det der virkelig forarger mig er, at der sidder en flok gulddrenge på et eller andet dyrt reklamebureau og bilder sig selv og deres kunder ind, at dette er i hvert fald ikke set før … øh, nå, jeg tror nu nok at det er set en enkelt gang før, men jeg kan selvfølgelig tage fejl.

I princippet har jeg hverken noget i mod gulddrenge eller dyre reklamebureauer – men jeg har i aller højeste grad noget imod den totale mangel på kreativitet der præger reklameoutputtet. Den totale mangel på kreativitet forfladiger, ja faktisk forurener, den visuelle verden vi alle skal færdes i – og det er jeg nødt til at harselere over.

Hvornår har I sidst set en reklame, der fik jer til at stoppe op, føle jer inspireret, fik jer til at trække på smilebåndet (ja, ok det lille fodboldspillende egern nærmer sig noget af det rigtige ? Altså kort sagt tilførte verden noget?

Når reklamer for en gang skyld er gode, så glædes jeg, så jeg næsten får hjertebanken. De kan jo ind imellem nærme sig kunst eller verdensomvæltende tanker.

tørklæder …

I bare angst for at blive beskyldt for at være racist, er der opstået en uhyggelig form for misforstået tolerance. At Enhedslisten skal demonstrere deres anti-racisme gennem at hylde kvindeundertrykkelse – det er for mig det ultimative udtryk for netop begrebet misforstået tolerance.

Nu ved jeg godt, at de unge muslimske kvinder hævder, at de selv har valgt at bære tørklæde. Men jeg stiller så spørgsmåltegn ved netop udtrykket ‘har selv valgt’.

Er dette et valg baseret på en lang tradition for demokrati, ytringsfrihed og ligestilling? Er det formet på baggrund af et samfund baseret på næstekærlighed og syndsforladelse, på oplysningstid og årelang kvindekamp? Eller er dette valg taget på en baggrund, hvor man i virkeligheden ikke kan vælge anderledes, hvis man vil være en del af det samfund/den religion/den magtstruktur?

Vi har for mange hundrede år siden kæmpet mod enevælde, mod undertrykkelse og for friheden til uddannelse, værdighed og ligestilling for alle – og resultatet er blevet, at vi i dag lever i et samfund (mere eller mindre), hvor vi ikke bare skal tage ansvaret for os selv – men også skal tage ansvar for hinanden, fordi det er hvad næstekærlighed, demokrati og tolerance er baseret på.

Vi har også sammen defineret regler for det offentlige rum – og i dette rum føler jeg mig mere provokeret af den stolthed hvormed undertrykkelse bliver vist frem og normaliseret – end hvis jeg havde set en bar røv – hvilket jo er forbudt at vise frem i det offentlige rum.

Og lad os så slå fast. Jeg har ikke noget imod andre racer. Jeg er ikke engang specielt nationalistisk – kunne godt forestille mig at bo i et andet land – men nu må jeg alligevel pippe op – for jeg er træt af, at jeg som dansk kvinde skal føle mig for udstillet, når jeg bare har helt almindeligt dansk sommertøj på.