om vreden – et forpustende, åndsopløftende foredrag

Ved statsdannelsen fik statsmagten voldsmonopol. Det lyder slemt, men har alligevel været godt … for med den stadige samfundsinsisteren på demokrati som individualisering – når vi alle skal være individer og ingen derfor længere er autoriteter (vores politibetjente bliver for alvor sendt på kurser for at lære at sige: dav, jeg hedder jens, er det her der er begået et mord) - ja, så opløses monopolet, og volden udøvet af den enkelte breder sig.

Vi er ikke en gruppe, et fællesskab, en stamme, en familie – vi er individer – og som sådan føler vi os også personligt krænket – af gud og hver mand – og vi vil ikke finde os i det – alt er jo nødvendigvis rettet mod mig som person, når jeg er individ. Ergo er det sgu’ personligt, når du cykler ind foran mig, din abekat.

Og da vi er individer, har vi også en naturlig ret til at blive hørt – det vi mener er vigtigt – så nu skal jeg fortælle dig, hvorfor jeg føler mig krænket af dig, din idiot. Hvad enten du nu er lærer, politibetjent, sagsbehandler, eller sød lille pige med lyse fletninger, så kan du få et par på lampen, ka’ du - og så ka’ du måske lære det!

Er vreden  i vækst, har den transformeret sig, eller har vi blot legitimeret den, spørger  Lars-Henrik Schmidt, professor, dr.phil. tirsdag aften i et foredrag arrangeret af Folkeuniversitetet i Århus, København (ja, nu har Århus givet op, der er for langt til Jylland, så de er ganske enkelt flyttet til København, smart for mig, der elsker de århusiansk folkeuniversitetsforedrag )

Høflighed er også i opløsning – hvilket betyder, at vi ikke længere har den sociale manual, der fortæller os, hvordan vi omgås. Vi forsøger at erstatte den med humor. Når man søger en medarbejder, skal denne ikke længere ‘kunne omgås’ men have humor – men kan humoren klare, hvad høfligheden kunne? Det er tvivlsomt! For hvor sjovt er det for eksempel at blive krænket – og når vi ikke skal være høflige, så må vi jo blive vrede og gi’ vreden luft – og for enden af vreden der skal luftes, ligger jo altid volden. Og den er der jo ikke længere nogen der har monopol på …

Vores super hyggelige, sjove, belæste og akademiske professor kom så langt omkring vreden, at jeg følte min horisont udvidet både med hensyn til idehistorie, historie, socialhistorie, filosofi og … ha, åndsopløftende var det – og jeg glæder mig til anden afdeling på tirsdag