serviceniveau

jeg har været uden internet i over en uge … og finder det næsten umuligt at leve uden. Det udgør jo faktisk den største adgang til min omverden, for det er her igennem jeg kan holde mig orienteret om de mennesker jeg kender, se hvordan verden uden for min lille have har det, og ikke mindst hvordan vejret bliver i morgen, det er her jeg kan holde pause fra mig selv og gå på opdagelse – jeg kan ganske vist cykle op i byen – men den kender jeg jo, og der er heller ikke den store chance for at støde ind i en ven og i øvrigt skal jeg jo også blive siddende her ved bordet og lave mine lektier …

alt sammen skyldes at to store professionelle virksomheder som TDC og Cybercity har lavet en fejl, de ikke er fleksible nok til at kunne rette med det samme – det tager dem op til TRE UGER at rette en fejl, de selv har begået – og så møder jeg altså følelsen af kontroltab og magtesløshed inden i mig selv, noget jeg faktisk helst vil være foruden

jeg raser og tuder, laver drama og nægter at se i øjnene at privatmenneskets magt over for store virksomheder er mindre end nul, at jeg faktisk ingen betydning har for dem

jeg raser og tuder, laver drama og nægter at se i øjnene, at selvom vi skriver 2007 og lever i Danmark, så fungerer det danske erhvervslivet sgu’ ikke bedre end erhvervslivet i Egypten – gang på gang støder jeg ind i en uprofessionalisme, der kommer totalt bag på mig

er det helt urimelig at sige, at jeg ikke har begået fejlen, så jeg kan bare konstatere at den skal fixes – NU, at jeg ikke vil lide under deres inkompetence, at de såmænd blot må finde en løsning og ikke undskylde sig med procedurer og hvad ved jeg – løs det siger jeg – og spar mig for resten …

ha, og så skal jeg være taknemlig over, at de alligevel fremskyndede sagen, så jeg kun skal sidde i isolation i en uge (hvis de holder hvad de lover – denne gang) …

og imens får jeg så skrevet nogle blogtekster, selvom jeg burde lave lektier – man kan altså godt snige sig til pauser uden at kunne gå på nettet. Så ved jeg det …